Vi har opdateret vores elaftale og vilkår. Her er de vigtigste ændringer:
Din elpris Din elpris med Variabel+ vil fortsat variere time for time, som du kender det. Du kan se priserne for det næste døgn på vores side “Timepriser” og planlægge dit elforbrug efter de billigste timer. Ved at flytte dit elforbrug til de billigste timer kan du spare penge.
Månedlige elregninger Din elregning vil sandsynligvis variere hen over året, da de fleste bruger mindre strøm om sommeren end om vinteren. Vi har sat betalingsfristen til den 1. hverdag i måneden for at give dig et bedre overblik over dine udgifter.
Betalingsmetoder Din nuværende betalingsform forbliver uændret. Hvis du bruger Betalingsservice eller indbetalingskort, skal du huske, at der er 12 betalingsgebyrer om året. Du kan nemt ændre din betalingsform og opdatere din profil på “Min side”.
Opdaterede vilkår Du kan finde dine opdaterede vilkår og priser på din faktura. Vi anbefaler, at du læser dem grundigt.
Flyt dit energiforbrug Overvej hvilke apparater du kan bruge, når strømmen er billigst, fx opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, støvsuger og elbil. Se dine elpriser hver dag kl. 14 og planlæg dit forbrug derefter. Ikke alt elforbrug kan flyttes, men forsøg at tilpasse det, hvor det er muligt.
Grøn strøm Fremover baserer vi al vores elektricitet på vedvarende energikilder. Ved at vælge grøn strøm bidrager du til den grønne omstilling ved at støtte vindmølleejere og solcelleparker. Vi køber oprindelsescertifikater for hele dit strømforbrug fra certificeret sol-, vand- eller vindenergi fra de nordiske lande.
Spar penge Din elregning afhænger af, hvor meget el du bruger og hvornår på dagen du bruger det. Vi anbefaler at spare på strømmen og planlægge dit forbrug efter de billigste tidspunkter. Vi sender dig en mail med sparetips, som vi håber, du får glæde af.
Hvad er en eldeklaration?
Deklarationen viser hvilke energikilder, der er medregnet til dit elkøb samt de tilknyttede miljøpåvirkninger. Til sammenligning er angivet den generelle deklaration, der viser den beregnede gennemsnitlige brændselsfordeling og miljøpåvirkning ved elforbrug for de danske elforbrugere, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet.
Deklarationen er dokumenteret med oprindelsesgarantier, der viser produktionen af den angivne mængde el svarende til dit elforbrug. Der er hermed sikkerhed for, at oprindelsesgarantierne ikke også bliver anvendt til at dokumentere el-salg til andre kunder. Eventuelle spørgsmål om deklarationen kan rettes til Energinet.dk.