Her finder du viden omkring ladeløsning, opladning og elbil
Hvilken løsning er bedst? Køb vs leje
Der er to muligheder, når du skal vælge en ladeboks til hjemmet. Du kan enten leje eller købe den. Valget afhænger af, om du ønsker fuld kontrol eller mere fleksibilitet.
Køb af ladeboks:
Du får fuld kontrol og ejerskab over din ladeløsning
Du betaler et større engangsbeløb for selve ladeboksen
Lave månedlige omkostninger
Leje af ladeboks:
Du kan udskifte, tilpasse eller opgradere din ladeboks efter behov
Du har intet ejerskab
Ingen engangsbeløb for selve ladeboksen
Kan jeg lade min bil op og samtidig have gang i både komfur, vaskemaskine og røremaskine?
Ja, uden problemer. Ladeboksen installeres adskilt fra boligens øvrige installationer, så de påvirker ikke hinanden.
Må jeg lade batteriet helt op?
På en elbil har batteriet bedst af at blive ladet op til 80%. Hvis du har brug for at lade batteriet helt op før en længere tur, er det bedst at gøre det så tæt på afgang som muligt. Kører du plugin hybrid, kan du uden problemer lade batteriet op til 100% (husk også altid at følge anvisningerne fra producenten).
Kan batteriet tage skade, hvis det er helt afladet og står tomt i længere tid?
Har du en elbil, er der stor risiko for, at batteriet tager skade, hvis det står tomt for længe. Batteriet til plugin hybrid-bilen tager derimod ikke skade, da den har en indbygget oplader i form af benzin-/dieselmotoren (husk altid at følge anvisningerne fra producenten).
Overdragelse af ladeboks
Skal du flytte, og har du aftalt med de nye beboere, at de overtager din ladeboks? Her kan du se, hvordan du gør det.
Du kan ikke selv ændre ejerskabet af din ladeboks, men vi gør det nemt for dig at overdrage den. Det eneste, du skal gøre, er at kontakte os, så sørger vi for det praktiske og sikrer, at alt bliver overført korrekt.
Det er vigtigt, at du kontakter os, inden ladeboksen overgår til den nye ejer, så vi kan sikre, at alt fungerer, som det skal, og at den nye ejer kan bruge boksen med det samme.
Tag ladeboks med
Kan du tage din ladeboks med, når du flytter? Ja! Vi giver dig vejledning her.
Hvis du har besluttet dig for at tage din ladeboks med til din nye bolig, er det vigtigt at kontakte os eller en anden autoriseret elektriker. Det er vigtigt, da det sikrer, at du får den rette hjælp til både nedtagningen af ladeboksen fra din nuværende adresse og installationen på din nye adresse.
Skulle du vælge at finde en elektriker på egen hånd, er det stadig vigtigt, at du informerer os om din adresseændring. Når vi modtager besked om, at du flytter, kan vi nemlig opdatere dine oplysninger i vores system.
Skal jeg bruge et andet kabel til hurtigladning?
Til hurtigladning har du brug for et tykkere kabel for at undgå, at ledningen bliver for varm. Den type kabel vil altid være monteret på ladestanderen, og bilen har en speciel indgang dertil. Der er ofte tre forskellige typer kabler på en hurtiglader i Danmark, så de fleste elbiler kan anvende dem.
Må jeg bruge nødladekablet i en almindelig stikkontakt?
Nødladekablet kan godt sættes i en almindelig stikkontakt. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er til daglig brug men udelukkende til nødsituationer, da der kan være risiko for en overbelastning af elinstallationen. Nødladekablet går ofte under betegnelsen ’mormorkabel,’ og du kan sammenligne det med et reservehjul, som du også kun kører med i så lille et omfang som muligt, og kun indtil du kan få det ordinære dæk på igen. I øvrigt bruger nødladekablet mere strøm, end hvis du lader fra din ladeboks.
Hvad betyder ladeeffekt?
Ladeeffekten angiver det, som en ladeboks maksimalt kan levere. Lader du derhjemme, sker det typisk med 11 kW, hurtigladere leverer typisk 50 kW eller derover og lynladere mellem 100 og 350 kW. Ladehastigheden afhænger af, hvad din bil kan modtage.
Hvordan adskiller jeg den strøm, jeg bruger på opladning af bilen, fra den strøm, jeg ellers bruger i husstanden?
Det er lige præcis derfor, du har en ladeboks, for den har en måler. I appen kan du se alle dine opladninger, pris for dagen, måneden og året så du altid har et fuldt overblik over alle omkostninger forbundet med dine hjemmeladninger.
Såfremt du bruger appen til at lade offentligt, vil disse også fremgå under “offentlig opladning” så du har styr på alle omkostninger.
Har jeg ampere nok til at få installeret en ladeboks hjemme?
Ja, langt de fleste kan få installeret en ladeboks, uanset om du bor i lejlighed eller hus. Et parcelhus har som udgangspunkt 25 ampere til rådighed.
Vores installatør sørger for, at installationen udføres sikkert og korrekt.
Ladeboksen bliver tilknyttet et separat 20A kombirelæ. Hvis der er plads i din eltavle, vil installatøren blot indsætte den ekstra sikring der. Hvis der ikke er plads, vil der blive opsat en undertavle.
Er du i tvivl om, hvor mange ampere og faser du har i dit hjem, kan du kontakte dit netselskab. Her vil du også kunne få en pris på tilkøb af ampere.