For mange kan det være svært helt at forstå sin elregning. Hvad består elregningen af og hvad betyder de forskellige posteringer? Vi guider dig her, så du kan få et overblik og en øget forståelse af din elregning.
Sådan er din regning opstillet
Har du svært ved at gennemskue din elregning? eller vil du bare gerne vide, hvad puunkterne dækker? Vi har lavet en guide til dig, hvor vi gennemgår hvert punkt på din elregning
Regningseksempel
Side 1
1) Her kan du se, hvem der modtager regningen.
Det er navn og adresse på den person, fakturaen sendes til. Bemærk, at dette ikke nødvendigvis er den samme adresse som forbrugsstedet. Forbrugsstedet kan du se under punkt 3.
2) Her finder du oplysninger om selve fakturaen.
Her står blandt andet fakturadato, forfaldsdato, fakturanummer og dit kundenummer. Disse oplysninger er gode at have ved hånden, hvis du kontakter os om fakturaen.
3) Her kan du se, hvad regningen dækker.
Det er her, vi viser, hvilket forbrugssted regningen gælder for, samt de enkelte poster, du betaler for. Forbrugsstedet er den adresse, hvor strømmen bliver leveret. Hvis du har flere adresser under samme aftale vil de også stå her.
4) Her får du et samlet overblik over, hvad du skal betale.
Vi viser totalbeløbet inkl. moms, samt hvor meget af beløbet der er moms. Du kan også se, hvornår fakturaen forfalder.
5) Her finder du oplysninger til betaling via netbank.
Hvis du ønsker at betale manuelt, kan du bruge denne betalingslinje i din netbank. Hvis du ikke kan se fakturaen på din Betalingsservice-oversigt, skal du betale den herfra.
6) Her ser du dine Betalingsservice-oplysninger.
Dette felt bruges til automatisk betaling. PBS-nummer, debitorgruppenummer og kundenummer gør det muligt for Betalingsservice at trække beløbet korrekt.
Side 2
7) Her får du et overblik over dit forbrug og eventuelle aconto-opkrævninger.
I dette felt kan du se, hvad du har brugt af strøm i perioden, samt om der tidligere er opkrævet aconto (forudbetaling) og om der opkræves en ny aconto. Her kan du også se den samlede pris for dit faktiske forbrug, inklusive moms.
8) Her kan du se en detaljeret opgørelse af dit forbrug.
Dette afsnit viser en linje-for-linje opdeling af, hvad du betaler for og hvem du betaler til.
Vi har valgt at opdele vores regning på denne måde så du nemt kan se, hvad du betaler for.
Nordisk Energi
Elpris
Elprisen er den rene elpris på Den Nordiske Elbørs. Elprisen er variabel, hvilket betyder, at den følger markedsprisen på strøm time for time. Den pris der er vist her, er gennemsnitsprisen for sidste måned. I elprisen indgår også handelsomkostninger og eller oprindelsesgarantier såfremt du har valgt en elaftale der inkluderer dette.Energinet
Her er der der vidst dine omkostninger til Energinet og dette dækker blandt andet:Transmissionsnettariffen dækker omkostninger til at drifte og vedligeholde elnettet i herhjemme og forbindelserne til udlandet.
Systemtariffen går til arbejdet med forsyningssikkerheden, så du kan være sikker på, at der altid er strøm i elnettet.
Elafgiften er en afgift til staten, som er politisk vedtaget ved lov.
Systemabonnementet dækker omkostninger forbundet med balancering af elnettet herunder udvikling systemer og teknologier, der sikrer en stabil forsyning.
Omkostningerne viderefaktureres uden tillæg direkte til Energinet
Netselskab
Prisen på de forskellige poster til dit netselskab afhænger af, hvilket netselskab du har på din adresse.
Nettariffen til dit netselskab dækker drift, vedligeholdelse og udbygning af det elnet, der transporterer strømmen frem til din bolig.
Forbrugsabonnementet dækker netselskabets omkostninger til at måle og aflæse dit elforbrug.
Omkostningerne viderefaktureres uden tillæg direkte til dit netselskab
9) Her kan du se øvrige gebyrer og diverse poster.
Her vises diverseposter, Det er typisk poster som ikke går igen fx. rykkergebyr eller køb af fx ladeprikker. Beløbet lægges til den samlede regning, og moms er angivet separat, hvis relevant.